Vognkompagniets regler for studenterkørslen

Vores chauffører har selvfølgelig førstehjælpskursus

Alle vores chauffører har EU-kvalifikationsbevis, som er et bevis på, at den pågældende chauffør må køre lastbilen. Hvis studentervognen bliver stoppet, og politiet ønsker at se dette bevis, så undgår I, at kørslen bliver stoppet helt.

Studentervognene hos Vognkompagniet er ALTID overdækkede. Så I skal ikke bekymre jer, hvis det skulle begynde at regne. Men vi har nu alligevel valgt at give jer en oversigt fra DMI. Her kan I bla. se nedbør, der er faldet i højsæsonen for studenterkørsel mm. Studenter-Vejr.

Regler til klassen

  • Du må gerne stå op eller danse på ladet af studentervognen under kørslen.
  • Du må gerne ryge på ladet af studentervognen. Dog anbefaler vi af hensyn til sikkerheden, at du lader være, mens vognen kører. Det er mere af hensyn til, at der kan falde gløder ned i banneret og pynten.
  • Du må gerne sidde på knæ på træbænkene, så du kan skåle og hilse på forbipasserende mennesker og andre trafikanter.
  • Du må IKKE stikke dit hoved, arme, ben, fødder eller andre vitale lemmer uden for studentervognens sider. Under kørslen passerer vi med garanti andre lastbiler, vejskilte, træer og lignende, så det er for din egen sikkerheds skyld.
  • Du må IKKE stå op på sæderne i studentervognen. Det er ikke så smart, hvis du falder ud, eller vi kører under en bro. Dette er den vigtigste regel af dem alle og I bedes overholde den. For jeres egen sikkerheds skyld.
  • Du må IKKE medbringe krus, beholdere, flasker og lignende, som er lavet af glas på studentervognen. Der har været nogle uheldige episoder med knust glas under studenterkørslen, og det ville være ærgerligt at afbryde festen for at tage en tur på hospitalet.