Sikkerhed

Sikkerhed er noget af det vigtigste for os

I fortjener en god fest. Og I fortjener, at alt er sikkert.

Studenterkørsel med VognKompagniet er god sikkerhed. Vores vogne bliver løbende gennemgået og vedligeholdt af mekanikere. Alle vogne er synede og har gennemgået to slags lovpligtige syn – et almindelig syn, der godkender, at studentervognen er forsvarlig at køre med i trafikken og et studentersyn, der godkender at selve opbygningen af ladet er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Derudover har vi vores chauffører. De er verdensklasse. Chaufførens opgave nummer 1 er at sidde bag rattet i vores veteran militærlastbiler. De sørger for at passe på jer hele dagen, selv hvis promillen sætter lidt fornuft ud af spillet. Men husk: Ansvaret for god opførsel er stadig jeres eget.

Alle nødvendige tilladelser og godkendelser er indhentet. Kopi af tilladelser og godkendelser er medbragt af chaufføren, der sørger for at disse fremføres, hvis det skulle blive nødvendigt.