Studentermad

De fleste forældre kan gå helt i panik over, hvad de skal diske op med, til de kræsne unge mennesker, der kommer på besøg, og forventer … noget at drikke!

Der er blevet sagt en masse om studentermad, og hvert år omkring juni bliver det igen et samtaleemne. Hvad er det egentlig lige man serverer for en flok studenter, der er på tur rundt i deres lokalområde med det klare formål at drikke sig i hegnet og have en ubeskrivelig fest?

Og hvad serverer man til studentergildet?

Tænk hvis det nu bliver fantastisk vejr, og man kun har gjort flæskesteg og alt dertilhørende klar til de ankomne gæster.

Der er uden tvivl blevet tænkt en tanke eller to, og forhåbentlig kan vi her samle nogle af de gode råd og tips, kloge mennesker er nået frem til.

Har I husket at booke studenterkørsel i god tid?

Mad til studenterkørslen

Om studentermad til studenterkørsel kan det sådan set siges meget kort, at det skal være simpelt, og så lidt overvældende som muligt.

Det er vigtigt at huske på, at man som ivrig forælder, der gerne vil gøre turen til den bedst mulige for ens barn og klassekammeraterne, blot er en af mange.

Alle vil gerne forsøge at gøre det så voluminøst og overdådigt ved lige netop deres stop på turen, men det er kort sagt en dårlig idé.

Studenterne er, alt efter hvornår på turen stoppet er placeret, blevet enten småfulde, eller ligefrem beruset, så trangen til at spise en masse er svær at få øje på.

Studentermad til morgenmad

Studenterkørsel med start om morgenen

Det er selvfølgelig super god stil, hvis man på det første stop kan diske op med rundstykker eller andet, der gør sig godt som morgenmåltid.

I hvert fald hvis man er i den heldige situation, at man har delt sin studenterkørsel over to dage, så den ene tur starter om morgenen. Er det tilfældet, er det også langt fra sikkert, at alle har indtaget morgenmad.

Mange har sikkert ikke fået særlig meget søvn og er nok blot hoppet ud af sengen for at vågne op i løbet af turen, og i den situation kan et ordentligt morgenmåltid gøre underværker.

Det sikrer også, at studenterne ikke starter på deres nye druktur uden en smule næring i kroppen.

Studentermad til studenterfest

Studenterkørsel med start efter dimission

Det samme kan faktisk siges om det første stop på turen, hvis turen starter efter dimission. I den forbindelse er det igen en god idé at give studenterne et ordentligt måltid mad, så de får lagt en bund, for det de skal begive sig ud på.

Derefter er det ikke nogen forrygende idé, hvis man stiller an med et overflødighedshorn af madvarer. De fleste vil ikke kunne sætte ordentlig pris på det. Højst sandsynligt vil de blot nippe til, hvad der er blevet sat frem.

Frugt eller lignende er ofte i høj kurs, fordi det giver et dejligt afbræk til alt andet, de indtager. Forsøger man at prakke studenterne et ordentligt festmåltid på halsen, risikerer man også bare at måtte smide store dele ud, fordi de ikke kan nyde det.

Studentermad til studenterkørsel

Planlæg studentermaden

Et af de bedste råd, man kan give til klassen generelt, er dog et om koordination. I vil blive lykkelige for, hvis I får udarbejdet en liste, der specificerer, hvad den enkelte husstand skal stå for.

På den måde kan I alle steder, I kommer frem få noget, I vitterligt gerne vil have, og på den måde undgår man også, at nogle forældre må kassere abnorme mængder mad, der ikke lige passede ind på det pågældende tidspunkt.

Det er på sin vis en kabale, der skal lægges. Nogle steder vil studenter slå ihjel for en lille is, mens en let omgang aftensmad, eksempelvis pitabrød, er fantastisk andre steder.

Helt kort kan man sige, at man ikke skal forvente at få spist op, så hummer og kaviar passer ingen steder ind, og en koordineret liste, der sikrer variation turen igennem, kan være guld værd.

Studentermad til studentergilde

Mad til studentergilde

Lige så vel som der skal serveres mad til studenterkørslen, ser man også næsten uden undtagelse, at der serveres mad til studentergildet, hvis man vælger at holde sådan et.

Et studentergilde har mere præg af en regulær fest, end stoppene på studenterturen har det, fordi man til et studentergilde ikke har travlt med at komme videre til det næste stop.

Derfor skal der gerne serveres noget mad, der kan mætte de sultne munde og give mulighed for festlige tiltag.

Når man skal vælge, hvad man skal servere til et studentergilde, er der flere ting at overveje. F.eks. hvor mange gæster man regner med at modtage.

Er tallet stort, kan det meget vel give mening at have en form for buffet, så gæsterne selv kan nå til herlighederne og ellers mingelere, som de lyster.

På den måde undgår man også, at festen bliver alt for formel, og at alle føler sig tvunget til at blive siddende på deres først givne pladser i stedet for at snakke med et væld af forskellige mennesker.

Maden til et studentergilde skal gerne ligge på det leje, hvor den ikke bliver for tung, mens den samtidig selvfølgelig skal være mættende.

Eksemplet med flæskesteg fra indledningen vil nok ikke finde sin berettigelse til et studentergilde, fordi vejret forhåbentligt er godt, og måske kalder maden i stedet på at blive sommerligt inspireret.

Man vælger selvfølgelig selv, hvad man ønsker at servere for sine gæster. Det bedste råd, man kan give, er nok at vælge noget, der passer til anledningen.

Har man mange gæster, der kigger ind på forskellige tidspunkter, vil et buffetlignende arrangement gøre sig bedst, så gæsterne kan nå til, når tiden passer og så fremdeles.

Der findes nok ingen deciderede fejltagelser, så længe man sørger for, at der er nok, og at gæsterne hygger sig.

Plamlæg studentermaden

Vi gi’r high five til Jeres vogntur!

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (3 votes, average: 3,33 out of 5)
Loading...

Book Nu