Studenterkørsel i København

Skal man køre studenterkørsel i København, er der selvfølgelig flere ting, man skal tænke på, da man her befinder sig i en storby, der giver mindre manøvrerum end på den åbne landevej.

De lækre studentervogne fra Vognkompagniet kan selvfølgelig komme omkring ligesom alle andre køretøjer i København, men planlægningen kalder alligevel på en vis form for snilde.

F.eks. kan det være meget vigtigt at overveje, om man har fået lavet sin rute således, at man uundgåeligt ramler ind i myldretidstrafik og risikerer at bruge mere tid på vejen end højst nødvendigt.

Book studenterkørsel i Kbh.

Studenterkørslen handler selvfølgelig om køreturen rundt, men den handler i høj grad også om at besøge hinanden og fejre det med de glade forældre, så det vil være vildt ærgerligt at sidde og stirre ind i bagenden på den forankørende bil, fordi man ikke har planlagt sin rute med ordentlig omtanke.

Det samme kan siges om afstandene mellem de forskellige steder, vognen skal stoppe. Det vil kunne komme tilbage og bide klassen i røven, hvis man ikke har valgt en rute, der sørger for mindst mulig afstand mellem stederne. Igen fordi man risikerer at tilbringe unødvendig meget tid på vejen.

Godt nok er der skrevet både bøger og sange om det smukke ved at være på vejen, men det er næppe den tætte trafik i København, der er tænkt på i denne sammenhæng.

Maks 30 km/t begrænser rækkevidden

Når i er i studentervognen, må den for det meste maks. køre med 30 km/t, så hvis nogle bor langt væk fra de resterende kammerater fra klassen, kan det muligvis være en god idé at spekulere i, om man kan slå nogle stoppesteder sammen.

Under alle omstændigheder er det klogt at overveje, hvor langt man kan komme omkring med 30 km/t i timen.

Studentervognene fra Vognkompagniet har installeret de lovmæssige fartskrivere, der betyder, at kørerne skal overholde reglerne om køre- og hviletider. Der skal holdes en pause på 15 minutter og en på 30 minutter for hver 4,5 time, hvilket ikke er noget problem, for der er stop nok på vejen, men det er en god ide at holde dette med i planen.

Det betyder blandt andet, at den daglige køretid ikke må overstige 10 timer for en chauffør. Men bare rolig, det behøver I ikke tænke på, det har Jeres chauffør helt styr på.

Studenterkørsel i København

Parkering af studentervognen

Parkering i København kan hurtigt blive en bekymring, man ikke sådan kan lade stå overhørigt. Studentervognene fra Vognkompagniet kan naturligt nok ikke parallelparkere alle steder som en VW Up, så det kræver selvfølgelig en smule omtanke at finde en ordentlig parkeringsplads.

Men lad dig ikke skræmme af det. Vognkompagniet står nemlig for finansieringen af parkering i København, så du skal ikke frygte at måtte køre rundt non stop, fordi det er for dyrt at parkere i København.

Årets studenterbillede

Som en fast del af studenterkørslen skal I selvfølgelig også have taget det traditionelle studenterbillede.

I København er der heldigvis et hav af muligheder for at køre forbi seværdigheder og få taget billedet. I kan vælge at lægge vejen forbi Den lille havfrue og få taget et billede, som var I alle turister fra et unavngivet land.

Vil man hellere forsøge at signalere en vis form for boglighed, når nu man har færdiggjort en studentereksamen, er Den Sorte Diamant selvfølgelig en mulighed.

Men hvem prøver vi på at narre? Selvfølgelig har I ikke brugt jeres tid på biblioteket (Google fungerer jo).

Skal det være mere finkulturelt, kan man overveje et billede med det smukke operahus i baggrunden. Det vil signalere en samhørighed med byen og dens storslåede arkitektur, mens det også samtidig vil give en unik mulighed for et billede, der både indeholder vand, den smukke bygning og en flok fulde studenter til at toppe det hele af. Det vil give en fremragende komposition af skønhed, ro og kaos. Hvad det skal repræsentere, kan I selv bestemme.

Der er også mulighed for at få billedet til at emme af historie. Det kunne være ved at tage opstilling foran Rundetårn og ære Christian IV, hvis fantastiske bygningsværk heldigvis stadig står den dag i dag.

Det kunne også være et billede i Nyhavn, for hvad er egentlig mere Københavnsk end Nyhavn med alle de karakteristiske bygninger og det stille vand?

Der er et utal af valgmuligheder for at få taget et uforglemmeligt studenterbillede i Købehavn. Her har vi blot forsøgt at spæde til med en form for inspiration, men billedet kan selvfølgelig også blive taget et sted, der har speciel betydning for netop din klasse.

Det kunne være en park, I har tilbragt et væld af timer eller en lejlighed/klub/nedlagt varehus, hvor I har holdt årtiers klassefest.

Såfremt det selvfølgelig flugter med resten af ruteplanlægningen, kan I helt selv vælge et lækkert sted, der kan gøre jeres studenterbillede unikt.

Et billede af klassen foran studenterbilen, er selvfølgelig også unik, men måske ikke så spændende!

Studentermad til studenterfest

Husk at pynte studentervognen

I skal selvfølgelig huske at pynte studentervognen for at give den fulde oplevelse. Det ses, at klasser dekorerer bannere med alskens opfindsomme mundheld. Vi kan for eksempel nævne:

”Sammen vi står, sammen vi går, vi ses på jobcenteret om et par år!”

eller

”Vi takker Google og Wikipedia for huerne!”

eller noget helt tredje, der har en speciel betydning for jeres klasse.

Ligegyldigt hvordan I vælger at dekorere et eventuelt banner, og hvad I ellers vælge at pynte med, så har I en time til at klargøre dette på vognen. Derfor skal I altså have styr på valg af banner og pynt i forvejen.

I kan selvfølgelig selv vælge at indkøbe et stykke stof og pynte det med et fremragende slogan, eller hvad I måtte have lyst til.

Føler I, at det er for stor en opgave, så kan I også altid vælge at få nogle til at lave banneret for jer. F.eks. kan man hos Vistaprint designe og vælge størrelse på sit eget banner, så oplevelsen bliver en tand mere professionel.

Tænker I, at dette lyder en anelse i overkanten prismæssigt, kender I helt sikkert selv en måde at skaffe et hvidt stykke stof, og så kan I ellers bare lade kreativiteten flyde.

Hvis jeres uddannelsessted har et lokale til billedkunst, kan det endda være, de vil lade jer låne noget maling mod en lille betaling. Man ved aldrig, og det skader sjældent at spørge.

Hvad angår pynt, har I sikkert også en masse ideer, men hvis det alligevel skulle ske, at inspirationen er forsvundet, kan f.eks. www.partybutikken.dk levere, om ikke andet, så lidt nyttig inspiration til, hvordan man får studentervognen til at ligne den rullende fest, den er.

Men husk på, at jeres gode intentioner med alskens pynt skal kunne indfries på den time, der er til at pynte vognen.

Alt efter hvornår i ugen, jeres studenterkørsel er placeret, kan det også være nyttigt at overveje, om alle mand kan give en hånd, når der skal pyntes op, eller om nogen møder op med så store tømmermænd, at de ikke er til megen nytte. (Det siger erfaringen i hvert fald).

Studenter pynt

Studenterkørsel i København med Vognkompagniet.dk

Skal du køre din studenterkørsel i København er Vognkompagniet selvfølgelig firmaet, du skal vælge.

Vi kører med studenter fra bl.a. Ørestad, Falkonergårdens og Det Internationale Gymnasium. Vi er meget erfarne i studenterkørsel i netop København, og med den service vi leverer, kan det aldrig gå helt galt, når vi samarbejder om at skabe den bedst mulige dag for jer.

Vi kører med studenter fra alle de mest populære uddannelsessteder i København, så det er selvfølgelig oplagt, at vi også kører studenterkørsel for dig og din klasse.

Studenterkørsel i København

Vi gi’r high five til Jeres vogntur!

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Book Nu